Constructor fusionerer med kollega

Bruynzeel divisionen i Constructor Group fusionerer med Qubiqa Storage Solutions - produkterne markedsføres under navnet Nordplan

Constructor Group og Qubiqa meddeler, at de har indgaet en aftale, hvor Bruynzeel divisionen i Constructor Group - markedsført under navnet Constructor i Danmark, Norge og Sverige og Bruynzeel Storage Systems i mange andre lande - fusionerer med Qubiqa Storage Solutions, markedsført under navnet Nordplan. Navnet pa den nye organisation er Bruynzeel Storage Systems.

- Fusionen med Qubiqa understreger vores forpligtelse til at producere opbevaringsløsninger, der udmærker sig ved kvalitet, innovation og effektive løsninger, og det er netop, hvad erhvervslivet ønsker og folk elsker, siger Igor La Vos, direktør for Bruynzeel Storage Systems. "Qubiqa Storage Solutions føjer deres prisvindende designserie af Jacob Jensen til Bruynzeels portefølje.

- Det har altid været vores vision at levere sikre, effektive, og vigtigst af alt, intelligente opbevaringsløsninger. Fusionen til Bruynzeel divisionen accelererer denne vision og giver os adgang til de produktionsteknologier, den ekspertise og de ressourcer, vi har brug for med henblik på at tilpasse og forny, siger Morten E. Andersen, Qubiqa Storage Solutions.

- Fusionen vil have en direkte positiv effekt pa vores nyligt indførte kontorkoncept. Dette kontorkoncept vandt i oktober 2012 innovationsprisen AIT. Juryen roste den innovative fremgangsmåde for at udstyre et veletableret opbevaringssystem med nye funktioner såsom garderobeskabe, skabe eller et te-køkken og dermed placere det pa kontoret i nærheden af arbejdsarealerne, siger Igor La Vos.