Mads Odgaard

mads_odgaardStatement: 'Tingene vi omgiver os med skal have synlig identitet, der afspejler funktionen'

Mads Odgård er en designer, der søger mod det universelle. Og ifølge ham går vejen til det universelle via forenklingen. Når vi forenkler, bevæger vi os i retning af produktets funktionelle kerne, hvor alle kulturelle og smagsrelaterede lag er skrællet af - eller i hvert fald reduceret til et minimum.

Således renset for alt overflødigt fremstår produktet rent, enkelt og logisk. Men også imødekommende, fordi produktets funktionelle identitet er til at få øje på, uanset hvem man er. Det vil i al sin enkelhed sige, at en lampe formgivet af Mads Odgård giver sig glasklart til kende som det, den er: En lampe - et redskab til at sprede lys. Ganske enkelt. Født 1960.

Design: Diamond, Fischer Möbel, Ergo Star, Icon, Odgård Sofa