SFF udvider på køkken og bad

Stockholm Furniture Fair og Northern Light Fair vokser inden for køkken og bad. Hvert andet år skal køkkenområdet udvides med endnu flere udstillere, ligesom udstillingsområdet nu også suppleres med udstillere inden for badeværelser.

sff2011-duobadStockholm Furniture Fair og Northern Light Fair i samråd med TMF (den svenske sammenslutning af træ- og møbelindustri) lancerer nu den fælles køkken- og badzone for at styrke sin profil på området:

- Trends inden for køkkener og badeværelser er blevet mere og mere designfokuserede i nyere tid. Efterspørgsel og udbud af designede badeværelsesprodukter har været støt stigende. Der har længe været et behov for at udvide vores køkkenområde til også at omfatte baderumsmøbler, som nu kan lade sig gøre efter at udstillingsarealet er blevet udvidet, siger Cecilia Nyberg, projektleder for Stockholm Furniture Fair og Northern Light Fair.

- Efter seks messer over 10 år har vi virkelig set frem til, at køkken og bad som produktgruppe kan få sit helt eget udstillingsområde, siger Ola Danielsson, product manager, Ballingslöv.

Stockholm Furniture Fair og Northern Light Fair finder sted i Stockholm International Fairs den 8.-12. februar 2011.