Design i hele Paris

På Maison & Objet 7.-11. september vil de besøgende kunne komme forbi Business Lounge i Hal 5B, Côté Déco Actuel-sektoren, hvor indretningsarkitekter, designere, boligstylister og andre brancherådgivere kan mødes og networke indbyrdes eller med udstillere, der har den særlige kvalitetslabel ARCHI DESIGNER. Her er det også muligt for den besøgende at deltage i forskellige events som prisoverrækkelser, konferencer og cocktails.

Paris Week

Uden for messen fortsætter fokus på design med Paris design Week, der løber fra 10. – 12. september og dermed overlapper messen en anelse. Showrooms, designgallerier, kunstgallerier, conceptstores, arkitekt- og designfirmaer, kulturelle institutioner, hoteller og restauranter præsenterer rundt omkring i Paris deres nyeste kollektioner, tematiske udstillinger og andre events i den dynamiske stil, der karakteriserer Maison & Objet. Hertil kommer en lang række skræddersyede temaruter, som publikum selv har mulighed for at sammensætte. På Now ! le off, der er en integreret del af Paris Design Week, viser godt 100 unge designere fra Frankrig og Europa deres selvproducerede kreationer.