Fænomenale Phenomena

sanghoonkim2-i

Den fascinerende rumdeler Phenomena er et kunstværk med en funktion - designet af koreanske Sang Hoon Kim

sanghoonkim_phenomena2

Det er godt nok fascinerende at støde på Phenomena, en rumdeler ud over det sædvanlige - fordi det er en slags ingeniørkunst, der åbenbarer sig for én, samtidig med, at det er et kunstværk, der også har en funktion, nemlig at dele rummet op. Kraftfuld og alligevel blid i sit organiske og bølgende formsprog. Funktionen er dog langt fra diskret og anonym, idet konstruktionen i sig selv vil fylde rummet med opmærksomhed, i hvert fald ved første besøg, og man vil studere og berøre og lade synet nyde Phenomena, før man kan koncentrere sig om andet i rummet.

Til konstruktionen af den markante rumdeler er der anvendt Auto CAD 2D og 3D, mens det anvendte materiale er MDF, udskåret med en CNC Router.

Til store rum, hotellobbyer, lounges, restauranter, kan rumdeleren fås i stor størrelse, til kontorer i en middel størrelse og endelig er der en mindre udgave til boliger.

sanghoonkim2-iLæs om designeren bag Phenomena, Sang Hoon Kim.