Næsten udsolgt i Stockholm

Stockholm Furniture Fair 2011.

På nuværende tidspunkt er ca. 90% af udstillingsarealet på Stockholm Furniture Fair, og 80% af arealet på Northern Light Fair solgt. Der er adskillige MIBO-virksomheder (de svenske møbelimportørers brancheorganisation) blandt udstillerne, såsom Bitc Möbel AB, Brunstad AS, Handelshuset Rowico, Mavis Möbler, MCA Skandinavien, S.I.T.S., og Torkelson Möbel.

- I størrelsesordenen 750 udstillere deltager normalt på messen, heraf ca. 300 fra andre lande end Sverige. Stockholm Furniture Fair er meget betydningsfuld for os, og vi har et fortrinligt samarbejde med Stockholmsmässan. For MIBO og for vores medlemmer er Stockholm Furniture Fair en vigtig international begivenhed, siger Benny Öberg, formand for MIBO.

Andre udstillende virksomheder er f.eks. Blå Station, Designers Guild, Design House Stockholm, Flos, Fredericia Furniture, Kinnasand, Lammhults, Lange Production, Montana, Moooi, Scandinavian Business Seating, Vitra, og ygg&lyng.

www.stockholmfurniturefair.com