Light+Building-messen i Frankfurt

I seks dage vil Light+Building være verdens største udstillingsvindue for belysningsmarkedet. De besøgende i Frankfurt kan på samme tid og sted se hele spektret af belysningsteknologi - fra teknisk belysning og lamper af alle slags og til alle formål, designbelysning i både moderne og klassisk stil til et bredt udvalg af tekniske komponenter og udstyr til belysningsmarkedet.lightbuildinga

Nyeste teknologier

Inden for teknisk belysning vil de besøgende på messen kunne se alle de nyskabende og fremtidige belysnings­teknologier. Eksempelvis vil man ved selvsyn kunne se, hvordan kompakte lysstofrør eller LED-lamper kan ændre offentlige bygninger og kontorbygninger på samme måde, som de kan ændre private boliger.

Dertil kommer en mangfoldighed af løsninger inden for udvalget af udendørs belysning, der præsenteres på Light+Building 2010 - alt fra pullertlamper, uplights og projektører for belysning af bygninger til projektor/spejlsystemer og gadearmaturer er repræsenteret på udstillingsområdet for ‘Urban Lighting'.

Energibesparelser

En undersøgelse, foretaget i Tyskland af Messe Frankfurt for Light+Building 2008, viser, at belysning spiller en afgørende rolle ved indretningen af rum i boligen - og i hvert fald er tyskerne meget bevidste om deres krav til design og samtidig meget motiverede for energibesparelser. Det giver Light+Building også de besøgende inspiration til med præsentation af de nyeste teknologier for energibesparelser: Innovationer inden for energibesparende lamper, lysstofrør og LED-systemer - som er fornuftige alternativer til den traditionelle glødelampe, uden at man skal gå på kompromis med hensyn til æstetik eller design.

Mere elektroteknik

- På Light+Building 2010 er området for bygningsrelateret elektroteknik større end tidligere. Med den nye hal 11 er der opstået en unik mulighed for, at området har kunnet vokse, og for at man har kunnet tage imod nye udstillere. Området for bygningsrelateret elektroteknik er meget bredt. Med ibrugtagningen af den nye hal vil de udstillede produkter blive præsenteret for de besøgende med endnu større klarhed og struktur, fremhæver Rikke Lacoppidan fra Dimex, der repræsenterer Messe Frankfurt i Danmark.

www.dimex.dk

www.light-building.messefrankfurt.com