IMM nåede målet

scab-divastar-idraenert-stingray-ipapatya-egok-igirsberger-ventura-i

topstar-sitness-iwillisauag-varion-iseefelder-flipkingsize-i

Selvom IMM-messen i år blev forkortet med en dag, lykkedes det at nå et besøgstal på 100.000 - og så kunne ledelsen for Koelnmessen med et lettelsens suk konstatere, at forventningerne blev indfriet. Dermed blev der lagt en dæmper på frygten for, at finanskrise og konkurrerende messer ville pille ved IMM-messens position.

- Midt i den finansielle krise har de professionelle og slutbrugerne på imponerende vis bekræftet, at IMM Cologne har genvundet sin tidligere styrke, siger den administrerende direktør for Sammenslutningen af den tyske møbelindustri (VDM).

Antallet af udstillere blev på 1.053, hvilket er på niveau med året før, men lidt under de tidligere forventninger om et udstillerantal på 1.200 efter messen i 2008. Andelen af udenlandske udstillere var på 58 procent og i 2010 lykkedes det messen at genvinde nogle af de udenlandske besøgende, som blev væk sidste år, især fra USA og de såkaldte vækstlande.

imm2010-cor

Den skandinaviske udstilling blev først og fremmest båret af Danmark, idet omkring 40 udstillende danske virksomheder havde fundet vej til IMM mod 7 udstillere fra Finland, 5 fra Norge og 6 fra Sverige.
Trods den danske dominans blandt de skandinaviske udstillende var der dog tale om en tilbagegang i forhold til året før, hvor 49 udstillere var med - og det samlede messeareal til de danske udstillere var på 6.160 kvm. mod 7.568 kvm året før.

De danske udstillere talte bl.a. Carl Hansen & Søn (via Design Post fællesstand), Frost A/S, Skovby Møbelfabrik A/S, Strictly Design A/S, add interior A/S, Softline A/S, Tom Rossau og Innovation Randers.

IMM Hit Guide

IMM’s Hit Guide har ikke status af en designpris, men er en oversigt over de produkter og løsninger på messen, som en gruppe Hit Scouts har udvalgt til at blive præsenteret i et mindre katalog. Opgaven for disse Hit Scouts er at udvælge de mest interessante emner – baseret på kriterier som nyhed, teknisk innovation, nyskabende karakter, anvendelse af nye materialer.

IMM med køkkenmesse

Næste års IMM-messe vil indeholde den parallelle messe Living Kitchen (i hal 4.2 og 5.2), hvortil 30 tyske udstillere allerede har meldt deres ankomst.

Næste års messe holdes 18.-23. januar 2011.

www.imm-cologne.com