Downlight med endnu mere power

thorn-cruz-i

LED-downlighten Cruz LED fra Thorn giver 2000 lumen med kun seks procent tab

- Cruz LED overgår downlights med kompaktlysstofrør, både når det gælder energieffektivitet og kvalitet. Den høje effektivitetsfaktor giver et lavere energiforbrug til gavn for miljøet, fortæller Kent Lantz fra Thorn.

Cruz LED findes i to farvetemperaturer, henholdsvis 3.000 og 4.000 Kelvin. Downlighten indeholder en højkvalitetsreflektor og en gul fosforlinse, som tilsammen giver et behageligt lys med et lavt blændingstal (ugr<19) og en stabil farvegengivelse (RA≥80), uden at armaturet skal monteres med ekstra tilbehør.

Høj armatureffektivitet

- LED-modulet giver hele 2.000 lumen med blot 6 procent tab. Med en systemeffekt på henholdsvis 37W og 34W opnås en armatur­effektivitet på op til 55 lm/W, hvilket gør Cruz LED til en af de absolut mest effektive LED-armaturer på markedet, frem­hæver Kent Lantz.

thorn-cruz Gennem et nyt patenteret, aktivt afkølingssystem har Thorn løst de varmerelaterede udfordringer, som er forbundet med brug af højeffek­tive dioder indendørs. Det aktive afkølingssystem består af en vibrations­membran, som sender luftimpulser over varmeaflederen, så modulets køleribber afkøles. Effekten kan sammenlignes med det lufttryk, man oplever umiddelbart efter, at en lastbil har passeret i høj fart.

Lang levetid

- Cruz LED kan dæmpes med DALI eller switch dim, og har en beregnet levetid på 50.000 timer med et bevaret lysudbytte på 70 procent. Den lange levetid giver besparelser på vedligeholdelsen, og er en gevinst for miljøet, da færre lyskilder skal genbruges, siger Kent Lantz.

Thorns patenterede SEC-lock-system udløses automatisk, når downlighten monteres i loftet, hvilket gør det muligt at montere uden værktøj. Der findes tre forskellige tilbehør, en frostet glasring, IP-54-glas og dekorative loftringe i hvid, krom eller silver.

- Cruz LED har vide anvendelsesmuligheder, for den er anvendelig i alle typer indendørs miljøer, så flotte virksomhedsfaciliteter, kontorer, skoler, banker, supermarkeder og hospitaler får nu et bæredygtigt alternativ til kompaktlysstofrøret, fremhæver Kent Lantz.

www.thornlighting.dk