PH 50 i højglans og farver

PH50PH 5 fylder 50 år, og det er blevet fejret med specialudgaven PH 50

PH 50 fås i fem farver, der giver nye indretningsmuligheder - uden at der er ændret ved Poul Henningsens formgivning eller de fine tanker bag lysbehandlingen.

Hvor den klassiske PH 5 er mat i overfladen, har de nye PH 50-modeller en højglansoverflade, der sammen med de nye farver giver lampen sit nye look.

PH50

De friske farver hedder Chili Red, Mint Blue, Wasabi Green, Coconut White og Olive Black.

PH 5 så første gang dagens lys i 1958 på udstillingen 'Glas, lys og farver' på Kunstindustrimuseet i København. PH 5 blev introduceret som en klassisk nyhed. Ingen vidste dengang, at PH 5 en dag skulle blive selve synonymet for PH-lampen.

PH 5 har i en årrække udelukkende kunne fås i hvid og grafitgrå, men blev oprindeligt lanceret i en række farvede versioner. Med introduktionen af de fem nye farver imødekommer Louis Poulsen en massiv opfordring fra markedet.

PH 50 leveres, i lighed med PH 5, med E27-fatning og kan således bestykkes med 1x23W TC-TSE eller 200W glødelampe. Afblændingsringen er malet rød på indersiden for at sikre lysets varme tone, også når der anvendes sparepære.

www.louispoulsen.com