LED-pendlen World

Odsif lancerer LED-pendlen WORLD - inspireret af vores planet med ækvator omkring

World er udviklet ultimo 2012 og lanceres netop nu - bag designet står Ingibergur Helgason/Odsif I/S.

Inspireret af vores planet med ækvator omkring, har pendlen et poleret aluminiumsbånd omkring sig, som indeholder LED-dioderne. Lyset spredes fra „ækvator“ og er stærkest ved de 2 vendekredse. Lyset reflekteres fra den hvide kugle og giver en behagelig lysspredning foroven og forneden og giver rigelig belysning, især når pendlen er indstillet til læselys.

I tråd med ODSIFs øvrige udvalg af LED-lamper har denne model forhåndsindstillede lysscenarier (nuancer), hvor de første 4 scenarier fungerer som forskellige dæmninger af lyset – læselys, hyggelys, gyldent lys og tv-lys. Derudover er der 3 scenarier til mere dekorative formål – lime/turkis, sunrise (lyserød/lysegul) og forrest (grønt lys forneden som en skov, og blåt lys foroven som en himmel).

Med disse indbyggede scenarier er der mulighed for at opnå forskellige ønskede atmosfærer og farvegengivelser i rummet. Indstil til læselys, når der skal læses eller arbejdes, eller indstil til tv-lys, når der ses tv. Her er lyset meget dæmpet, men giver samtidig lys nok til, at man kan se, hvis man skal ud i køkkenet og hente lidt snack eller kage til filmen. Pendlen er lavet i de to størrelser, stor op medium. Lampen kan betjenes med trådløs kontakt, fjernbetjening og/eller SmartPhone, hvorfra man kan tænde/slukke lampen og skifte mellem scenarierne.