Sofa i skyline

Skyline - et nyt multifunktionelt soft seating koncept fra Howe, designet af Morten Nikolajsen

Skyline - et nyt multifunktionelt soft seating koncept fra Howe. Puffens utraditionelle femkantede form kan kombineres med rygge i tre forskellige højder og muliggør uendelig mange konfigurationer – herunder en skyline-lignende silhuet – heraf navnet.

DeSkyline er designet af den danske designer Morten Nikolajsen, som her forklarer baggrunden for Skyline:
- Markedet for soft seating er i dag domineret af traditionelle runde og firkantede former. Jeg ville gerne skabe noget som både var anderledes i funktionalitet og æstetik, og derfor blev modulerne femkantede, forklarer Morten og nikker genkendende til, at inspirationen kommer fra geometrien.

- De femkantede moduler opfordrer også til leg og kreativitet – ikke kun på grund af fleksibiliteten, men også fordi formen gør det muligt at sidde anderledes på møblet. På et femkantet modul kan du sidde på alle sider og du kan endda sidde på ryggen, uddyber Morten.

Howe har ligeledes indgået et samarbejde med indretningsarkitekten Sharon Fisher, som har sammensat en farve- og stofkollektion til Skyline baseret på stofferne Divina3, Divina Melange og Divina MD fra Kvadrat.

Inspirationen kommer fra de skandinaviske skylines og de rolige afdæmpede farver i norden. De fire farve- og stofkombinationer hedder derfor passende også Copenhagen, Stockholm, Oslo og Scandinavian. De fire forslag er kreeret til konfigurationer af både 3,4 og 6 moduler i forskellige højder.