Kontormøbel-messe i Kina

CIFF-Office Show, sådan lyder navnet på den messe for møbler og kontorindretning, der finder sted i Guangzhou 27.-30. marts

CIFF-Office Show, sådan lyder navnet på den messe for møbler og kontorindretning, der finder sted i Guangzhou 27.-30. marts. Her forventes der mere end 50.000 faglige besøgende og over 900 udstillere, hvilket er en markant udvikling i forhold til sidste messe i 2011, hvor antallet af udstillere var 650.

Messen er ifølge arrangørerne den eneste i Asien, der har specialiseret sig i at præsentere nyheder og løsninger inden for indretning af kontorer og offentlige miljøer, herunder hospitaler.

Det samlede messeareal er på 190.000 kvm, heraf 150.000 kvm alene til kontormøbler, mens 20.000 kvm er afsat til hotelindretning. De sidste 20.000 kvm er afsat til offentlige miljøer, kulturelle institutioner og hospitalsindretning.
Byggeplads.dk/Office+Design dækker begivenheden og bringer en reportage herfra i vor april-udgave.

CIFF: (China International Furniture Fair)
www.officefurniture.fairwindow.com