Serie 600 genopstår
15 December 2009
I forbindelse med 40 års dagen for R. Randers A/S-klassikeren serie 600, designet af Friis & Moltke i 1969, relanceres møbelserien i et nyt opdateret design.
Både stol og bord har i mange år været populære møbler i utallige skoler, institutioner, offentlige bygninger samt kantiner, hvor de ofte stadig står den dag i dag. Man kan kalde det for en version 2.0 af serie 600, som har fået navnet serie 6000 for at markere udviklingen.
De klassiske R. Randers A/S møbler er stadig karakteriseret ved det genkendelige robuste Friis & Moltke-udtryk, der udstråler kvalitet og styrke. Ergonomien i 6000-stolen er forbedret, materialevalget, og de nye dimensioner på stolen har samtidigt nedbragt vægten.
Bordene gør sig bl.a. bemærket med de slanke ben, der går ind under bordet i en 45 graders vinkel, hvilket giver et ensartet udtryk, uanset hvordan bordene sammensættes.
Udstillet på CoDe 09 i august.





