Hollandske Coral
30 November 2009
Ton Haas har designet stolen Coral for hollandske Harechair. Inspirationen fra koralrevets fauna ses tydeligt i sæde og ryg, der har udtryk som et tætvævet net i organisk vækst.
Stolen er lavet i et særligt udviklet nylonmateriale, forstærket med glasfiber. En kombination af materialer, der giver stolen en lang levetid, ligesom materialet er såvel brandhæmmende som UV-resistent.






