• Klik her

Værdibaseret ledelse i rumlig visualisering

raunstrup-collage

Værdibegreber i tanke og ord omsat til visuel identitet gennem indretning af domicilet i det daglige. Det er blevet resultatet hos entreprenørvirksomheden Raunstrup i Århus

Her er væggene blevet brugt til en fortælling om virksomhedens værdier, udført af Illux, der er specialist i at skabe samspil mellem dekoration og kommunikation. Entreprenørvirksomhedens værdiord er Initiativ, Købmandskab, Styring og Glædsel - og de er kreativt blevet omsat visuelt og grafisk til en række rum i virksomheden.

Værdiord i rummet

Som en del af processen med at implementere værdibaseret ledelse hos Raunstrup har medarbejderne været med til at sætte ord på, hvordan værdierne Initiativ, Købmandskab, Styring og Glædsel ser ud, og de er kommet med forslag til, hvordan de i dagligdagen kan blive mindet om Raunstrups værdier.

raunstrup-transparent-folie- De mange spændende input fra medarbejderne blev overdraget til vores designer og indretningsarkitekt, Anline Ruby, der har dekoreret mødelokalerne ud fra værdiordene - og det er blevet til nogle spændende rum, fortæller Jimmy Jensen, direktør i Illux. Læs mere om Illux.

To kilo win-win

I rummet 'Initiativ' har Anline Ruby designet en spændende tapetcollage af Raunstrups egne og futuristiske bygninger, og på væggene er der designet kunstneriske billeder af detaljer fra byggepladser. Tapetcollagen er produceret på tapet i baner, som er oplimet med tapetklister.

I 'Styring' er der lavet en kæmpe 'kuglebane', hvor bolden skal følge forløbet i et byggeri fra visioner til færdigt byggeri og komme uden om hullerne: budgetoverskridelser, myndighedskrav, vinter m.m. Desuden er der lavet en serie af billeder af en byggesag fra første spadestik til indvielsen.

Designet er også her produceret som et tapet, hvorefter det er lavet 3-dimensionelt i form af sorte træklodser, som er limet på for at skabe kuglerammen.

I Købmandskab er der lavet en købmandshylde monteret med folie på en akrylplade med bl.a. en pose håndværkere, et glas tilfredse kunder, 2 kg win-win, en tube tillid og tre dåser dialog - alt sammen ord, der er med til at beskrive, hvad Købmandskab er for Raunstrup.

raunstrup-tapet-med-klodserTil hyggekrogen hos tømrerne er der designet to collager på lærred med arbejdssituationer og de gennemgående Raunstrup indretningsfarver rød og orange, og på en af direktørernes kontor er der lavet collager, der passer til hvert af de to forretningsområder, Raunstrup beskæftiger sig med, nemlig Raunstrup A/S med totalentrepriser og Raunstrup Tømrer A/S med tømrer- og servicearbejde.

Styring blev vigtig

Raunstrup startede processen med at indføre værdibaseret ledelse i 2007, men det var først i foråret, at det endelig blev en del af virksomhedens visuelle identitet.

- Det har været en lang, men sund proces, hvor alle medarbejderne fra start har været involveret. For det første med det grundlæggende spørgsmål: hvad skal være Raunstrups værdier, og hvordan ser vores værdier ud? fortæller Birgitta Maae Jensen, kommunikationsansvarlig i virksomheden.

- Købmandskab betyder for os f.eks., at vi kan skabe værdi for vore kunder, og ikke kun for os selv, altså en win-win situation, og Styring blev et meget vigtigt værdiord for os, da vi under bygge­boomet for nogle år siden mærkede, hvad fraværet af styring betyder. Som entreprenør er evnen til styring på en byggeplads jo meget afgørende, da det både sikrer kvalitet og at deadlines overholdes, siger Birgitta Maae Jensen.

Glæde og trivsel=Glædsel

- Endelig er der begrebet Glædsel, som er et sammentræk af Glæde og Trivsel. 'Glæde' i sig selv var nemlig ikke dækkende. Medarbejderne ønskede en understregning af, at vi skulle kunne møde glade på arbejde hver dag, men samtidig skulle det også dække forholdet mellem os og vore kunder, altså bygherrerne på den ene side og så underentreprenørerne på den anden side - altså et positiv samspil, som vi nu kalder Glædsel, siger Birgitta Maae Jensen.

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner