• Klik her

Skræddersyet til Tandlægeskolen

Dentist er navnet på et specialudviklet armatur fra Thorn til Tandlægeskolen i Århus, hvis klinikker er under renovering

- Belysningen udmærker sig blandt andet med en høj effekt, som forbedrer lysniveauet væsentlig med kun halvt så mange armaturer som Tandlægeskolens hidtidige løsning. Resultatet er bedre belysning og en løbende energibesparelse samt en mindre investering i antallet af armaturer, fortæller Vibeke Stokkebro, marketingchef hos Thorn Ligthing.

thorn-tandlaegehoejskolenArmaturet Dentist er desuden lukket og har en glat overflade, der tilgodeser nem rengøring. Derudover er armaturet let at åbne, så personalet hurtigt og enkelt kan skifte lyskilder.

Opblødt lys

- Udskiftningen af loftarmaturerne sker i forbindelse med en gennemgribende renovering af Tandlægeskolens ti undervisningsklinikker. På baggrund af en fuld mock-up-test på en af klinikkerne godkendte en brugergruppe fra skolen armaturet, der med en særlig mikroprismatisk afskærmning sikrer, at lyset opblødes og spredes jævnt i rummet, fortæller Vibeke Stokkebro.

- Lyset har forvandlet rummene totalt, så vi i dag har en række lyse lokaler med et rent og indbydende udtryk. Samtidig lever lyset op til kravene til lysniveau og farvegengivelse, uden at patienterne bliver blændet. Lyset minder om naturligt dagslys, hvilket er nødvendigt, når de studerende udfører farveprøver til eksempelvis fyldninger, forklarer sikkerhedsleder Erling Østergaard fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet.

Det forbedrede lysniveau i Tandlægeskolens undervisningsklinikker er også en fordel for undervisere og studerende, der befinder sig i lokalerne otte timer om dagen. Brugerne mærker en tydelig forskel i klinikkerne, der stammer fra 1958 og sidst blev renoveret i begyndelsen af 1980'erne.

Samarbejde om udvikling

Udviklingen af Dentist-armaturet er foregået i samarbejde med Tandlægeskolens ingeniørrådgiver Alectia, der sammen med skolen definerede krav til eksempelvis effektivitet, farvegengivelse, vedligehold og rengøring.

- Belysningen skulle først og fremmest overholde de gældende standarder i DS705, der beskriver lysforholdene i tandlægeklinikker. Det betyder blandt andet en god farvegengivelse, som kræver en høj virkningsgrad, uden at lyset blænder patienterne i stolen. Samtidig ønskede vi, at armaturerne kunne indbygges i loftet, så vi kan sikre god hygiejne med minimal rengøring, fortæller Erling Østergaard.

De første fire undervisningsklinikker fik installeret Dentist-armaturerne i slutningen af 2010, mens de resterende klinikker på Tandlægeskolen i Århus efter planen færdigrenoveres i løbet af 2012.

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner