• Klik her

LED-downlights gav gevinst


Markante besparelser på energien og bedre komfort. Det er resultatet efter Dam-auditoriet på Panum Instituttet har fået erstattet de eksisterende downlights med 86 energieffektive Base LED-downlights fra belysningsleverandøren Thorn - alene herved bruges der nu 80 procent mindre energi end tidligere.

thorn-panum

- De eksisterende spots var udstyret med 60W glødepærer, mens de nye Base LED-armaturer kun bruger 12W. I modsætning til traditionelle energisparepærer kan Base LED desuden dæmpes ned til 25 procent, hvilket var et andet væsentligt parameter for os, fortæller energicontroller Henrik Jensen fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Mindre vedligehold

Ud over den direkte besparelse i kraft af et markant lavere energi­forbrug, er LED-belysningen også kendetegnet ved længere brændtid og mindre vedligehold, som reducerer Panum Instituttets driftsomkostninger.

- Levetiden på LED er omkring 50.000 timer, mens glødepæren maksimalt kunne klare cirka 2.000 timer. Udskiftning og vedligehold af belysning i et auditorium med svære adgangsforhold er en tidskrævende affære, og derfor viser vores beregninger, at vi med den nye løsning kan spare 13.500 kroner om året til materialer og arbejdsløn, fortsætter Henrik Jensen.

Kontant besparelse

Sammen med udskiftningen af Dam-auditoriets spots blev der installeret lysstyring med akustiske sensorer, så lyset automatisk tænder og slukker afhængig af, om der er personer i lokalet eller ej. På den baggrund forventer Henrik Jensen, at den daglige brændtid falder fra otte til fire timer:

thorn-baseled

- De rene energibesparelser vil således alt i alt blive på 7.500 kWh eller cirka 15.000 kroner om året, hvilket svarer til, at vi sænker energi­forbruget til en tiendedel, understreger Henrik Jensen.

- Mange gange ser vi undervisningslokaler, hvor en gennemgang af belysningen hurtigt kan føre til store forbedringer. På Panum Instituttet har vi fokuseret på en løsning, der arkitektonisk passer ind og samtidig optimerer energiforbruget og sikrer de studerende et bedre studiemiljø i form af et meget bedre lys, fortæller belysningskonsulent Peter Schultz fra Thorn.

Bedre lys

En måling på bordfladen på bagerste række i Dam-auditoriet, hvor afstanden til lyskilderne er kortest, viste med de hidtidige spots omkring 110 lux, hvilket er alt for lidt.

- Med Base LED opnår vi omkring 200 lux. Derudover har armaturerne en rigtig god farve­gengivelse på 94 RA og en afskærmning, som minimerer blænding. Uden at gå på kompromis med energi og miljø sikrer vi dermed de studerende de mest optimale vilkår, hvilket trods alt må være det vigtigste, fastslår Henrik Jensen.

Fakta om Base LED på Panum Instituttet

  • Sammen med akustisk lysstyring giver udskiftningen i Dam-auditoriet alt i alt en årlig energibesparelse på 7.500 kWh eller cirka 15.000 kroner.
  • Panum Instituttet forventer desuden, at Base LED-armaturerne kan give en vedligeholdelsesbesparelse på omkring 13.500 kroner om året.
    Med sine kun 12W reducerer Base LED typisk energiforbruget med 50 til 75 procent.
  • Farveteknikken resulterer i et varmt, hvidt lys og en farvegengivelse på 94 RA.
  • Base LED kan dæmpes til 25 procent.
  • LED-lyskilderne har en forventet levetid på 50.000 timer, hvilket reducerer omkostningerne til vedligehold.
  • Base LED indeholder ikke kviksølv og udsender hverken UV- eller IR-stråling.
  • Panum Instituttet har udskiftet den hidtidige belysning i Dam-auditoriet med 86 Base LED-downlights fra Thorn og dermed reduceret energiforbruget med 80 procent.
  • Base LED har en særdeles god farvegengivelse på 94 RA og giver et varmt hvidt lys ved hjælp af en farveteknik, som blander lyset fra røde og hvide LED.

www.thornlighting.dk

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner