• Klik her
  • Klik her

Futuristisk birkeskov

Novozymes i Bagsværd har fået ført en futuristisk birkeskov ind i receptionsområdet med receptionsdisken som et molekyleformet system

Når man træder ind i Novozymes i Bagsværd, står man midt i en skov af kæmpe gen-stave og birkestammer, der fører tankerne hen på en fredfyldt, futuristisk skandinavisk skov. Naturen er trukket indenfor i receptionen og brugt i et funktionelt brand design. Stammerne fungerer som arbejdsstationer, brochureholdere og knagerækker. Selve receptions-disken er et gigantisk molekyleformet system, der ligesom Novozymes enzymer, kan ændres i størrelse alt efter behov og placering.

40-novozymes140-novozymes3

Fusion mellem arkitektur og branding

Med den nye tredimensionelle brandoplevelse i Novozymes er en ny sti inden for fusionen mellem arkitektur og branding i Danmark betrådt.

Brand og designbureauet Kontrapunkt har i designet taget udgangspunkt i Novozymes spidskompetence; at fusionere naturens egne produkter med førende forskning, hvorved innovative bæredygtige enzymer skabes. Det rummelige brand design integrerer en syntese mellem forskning og bæredygtighed.

Denne tredimensionelle brand oplevelse forklarer Kontrapunkts projektleder Lars Larson således:

- Ideen er meget enkel. En kontorbygning eller reception skal repræsentere en virksomhed på samme måde som et logo gør. Kontrapunkts tilgang er ikke at arbejde ud fra fysiske parametre, men at opnå en dyb forståelse for virksomheden og dens værdier og derefter bruge denne viden til at oversætte identiteten til rum - et branded space, siger Lars Larson.

40-novozymes440-novozymes5

Det er ikke længere nok at kommunikere organisationens værdier - de skal helt konkret opleves i tre dimensioner. Branded space er et markant værktøj til at styre ens brand samtidig med, at man giver medarbejderne store frihedsgrader. Denne unikke brandoplevelse er essentiel for at skabe, udvikle og fastholde gensidigt tilfredsstillende relationer imellem en organisation og dens interne og eksterne interessenter.

Fokus på identitet

40-novozymes2

Denne innovative tilgang til design er et langtidsholdbart branding-værktøj. Når fokus ligger på identitet og ikke de fysiske rammer, er resultatet en arkitektonisk brandskabelon, som kan tilpasses enhver reception globalt i Novozymes. Receptionens design er nemlig udviklet som et fleksibelt system, der kan skaleres og altid giver den samme oplevelse af Novozymes' brand worldwide. Men også i mødelokaler, gange og medarbejdernes pauseområder er den visuelle identitet blevet oversat til rumlige oplevelser, der skaber inspiration og tilhørsforhold på tværs af organisationen.

Som Søs Anne Rud-Hansen fra Novozymes' Corporate Branding udtrykker det:

- Jo, mere vores samarbejdspartnere og medarbejdere føler, at tingene hænger sammen, jo stærkere er vores brand og vores forretning. Vi har nu fået skabt de fysiske rammer, som vi manglede for at være helt 'on brand' med vores værdier.

www.kontrapunkt.dk

 

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner