Den sammenhængende arbejdsplads

Indretning baseret på fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen er vigtig, mener Scan Office-Movement

- Det filosofiske grundlag for Scan Office-Movement, når det gælder indretning af kontormiljøer og arbejdspladser, er ‘The Connected Workplace’ - den sammenhængende arbejdsplads ud fra en opfattelse om, at vidensudvikling er en social aktivitet, forklarer projektdirektør Jan Andersen og udbygger:

- Selv om folk arbejder individuelt, er processen hvor viden skabes, evalueres og forplantes i høj grad et fælles foretagende. At arbejde sammen, Collaborative working, kan fremme produktivitet og generere nye ideer. Vi ser vidensudvikling som en social aktivitet – selvom folk arbejder individuelt, er processen hvor viden skabes, evalueres og forplantes i høj grad et fælles foretagende.

Tilstedeværelse vigtig

Ifølge Jan Andersen er den fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen vigtig – i modsætning til en filosofi om den mobile arbejdsplads, hvor man er uafhængig af sin fysiske arbejdsplads.
- Gentagne undersøgelser viser, at uformel omgang på kontoret er afgørende for skabelse af tillid i et arbejdsteam. Et hvert firma har implicit viden, der sjældent er dokumenteret eller tilgængeligt på en database, og derfor kun kan kommunikeres direkte ansigt til ansigt.
I vores optik kan der optimeres på indretningen – og den optimale teamstørrelse er ifølge os på op til seks personer.

- Jo større teamet bliver, des sværere bliver det at styre kommunikationen, hvorimod samarbejde i par eller i mindre teams gør det lettere at mødes oftere og i mindre formelle fora, hvilket ofte får løst problemer og udfordringer hurtigere. Endelig skal det med, at teknologi er en katalysator for succes. Den nye teknologi forstærker samarbejdet og hjælper individer og teams med at få adgang til - og dele - information hurtigt og uden problemer. Kommunikation og samarbejde er nøgleord – derfor er arbejdspladsens rolle at forbinde folk, information, kultur og værktøjer, fremhæver Jan Andersen.

Opkøb styrker

Scan Office kan lægge mere kraft bag sine ord efter at have overtaget møbel-virksomheden Movement. Resultatet heraf bliver ifølge divisionsdirektør Frank Lindhøj bedre konkurrenceevne, bredere sortiment og bedre service til kunderne.
- Vi forventer os meget af samarbejdet med Movement. Vi styrker vores position i markedet og opnår en god synergi. Et endnu stærkere medarbejderteam skal sikre vore kunder de bedste indretningsløsninger og skal øge tilfredsheden.

- Efter opkøbet får vi en øget konkurrenceevne og større markedsandele, som bliver til gavn for kunder og medarbejdere, fordi vi kan tilbyde et bredere sortiment som gør os i stand til at dække alle behov – lige fra et få antal arbejdspladser med funktionalitet i højsædet til de store og komplicerede projekter, hvor kreativitet, det innovative og design også er en væsentlig faktor i løsningen, siger Frank Lindhøj.
- Samlet set bliver vi nu langt stærkere og i langt bedre stand til at kunne leve op til arkitekternes krav til indretning, idet vore muligheder for at kunne gå ind i en inspirerende dialog med arkitekt og slutkunde er øget væsentligt, hvad enten der nu er tale om den lidt mere traditionelle indretning eller mere innovative løsninger. Vi har nu en størrelse og en viden, der kan matche ethvert ønske til at indrette kontormiljøer og arbejdspladser, pointerer Frank Lindhøj.

Scan Office afsluttede ultimo august regnskabet, og forventningerne er en omsætning på ca. 400 mio. og et resultat på ca. 15 mio. før skat.
www.scanoffice.com

Foto: Ifølge Scan Office er den fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen vigtig – i modsætning til en filosofi om den mobile arbejdsplads, hvor man er uafhængig af sin fysiske arbejdsplads.