• Klik her

Bredt design i Bella

Ring out the old - ring in the new. CoDe 09 i Bellacentret 27.-30. august er hverken en ny kopi eller videreførelse af den tidligere møbelmesse. Glem det. Tænk forfra.

60-code091- CoDe 09 er et helt nyt koncept, der baserer sig på en bred opfattelse af design og helt bryder med den gammeldags måde at holde en messe på, siger udstillingschef Lone Ann Disch.

Arrangementet vil som tyngdepunkt have 120 mindre udstillere, suppleret med 130 udstillere i udstillingen, kaldet Nordic Selected. De fem nordiske lande har her hver især nomineret 130 produkter inden for grafisk, industrielt, interaktivt og arkitektonisk design og på messens anden dag udpeges en vinder af Nordic Selected Award. Endelig vil 30-40 af Bellacentrets udstillere fra møbelmartet indgå i messen.

Messen holdes samtidig med de store designevents i København: CPH Design Week og INDEX - for at fremhæve den brede designfokus.

- Vi vil gerne have fokus på design i al sin mangfoldighed, så der også komme fokus på f.eks. tekstiler og teknologi. Arrangementet ligger samtidig med den danske designuge og bliver en del af hele denne begivenhed. På den måde får vi en langt bredere designmæssig event, siger Lone Ann Disch.

Desigmediet Designboom.com vil tillige på CoDe 09 præsentere en særudstilling med 35 internationale designtalenter.

Som programpartner i CoDe 09 indgår bl.a. Dansk Design Center, Dansk Arkitektur center, Danish Craft og DTU og messen vil have fem designområder: Nordic Selected, Furniture/Interior, Gallery, Sustainable Design og Designboom.

Det forventes at omkring 18.000 vil besøge CoDe 09.

www.code09.dk

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner