Storrum er ikke bare STORE rum

16 Marts 2009

Man skal begynde at tænke rummene mere intelligent. Rummene skal kunne understøtte nogle af de forskelligartede ting, der foregår på en arbejdsplads hver eneste dag, siger Eva Bjerrum, innovationschef i forskningscentret New Ways of Working

Tekst: Kim Sejr

Anne Sarto, partner i leje- og procesrådgivningsfirmaet mtre, har været med siden dengang man i England begyndte at se virksomheders fysiske rammer som et strategisk redskab, der kan understøtte forskellige måder at arbejde på.

- Egentlig var de oprindelige analyser utroligt avancerede, men da udviklingen ramte Danmark, blev de nuancerede analyser i nogle tilfælde kogt ned til, at storrum bare var svaret på det meste. Siden da er der blevet etableret utrolig mange kontormiljøer, hvor man har glemt at se på, hvilke faciliteter organisationen egentlig har brug for. Man har ikke involveret organisationen, og de ansatte har derfor intet ejerskab til projektet, siger Anne Sarto og fortsætter:

- Ledelsen har i mange tilfælde set storrummet som en effektiv måde at få en fleksibel arbejdsplads med plads til flere. Det er derfor heller ikke overraskende, at mange ansatte ifølge undersøgelser ikke bryder sig om storrumskontorer, da mange kontorer er blevet etableret uden nærmere behovsafdækning, uden fokus på indeklima og støj og uden aktiv deltagelse fra ledelsen. Når man spørger medarbejdere i disse arbejdsmiljøer, er det måske ikke så mærkeligt, at spørgeskemaet bliver en kanal for helt reelle frustrationer, som levner meget lidt plads til de positive elementer, der kunne være ved det fysiske miljø, siger Anne Sarto.

Unuanceret debat

Anne Sarto mener, at debatten fejlagtigt er drejet over på storrum kontra enkeltceller. Spørgsmålet er snarere og mere specifikt: Hvad er det denne organisation med denne type medarbejdere og disse arbejdsprocesser har behov for – hvilket fysisk miljø understøtter bedst de processer, der bliver og skal blive udført?

Dette er Eva Bjerrum, der til daglig er innovationschef i forskningscentret New Ways of Working, enig i.

- Det vigtigste er at sætte spørgsmålstegn ved de rammer, arbejdet foregår i. I stedet for pr. automatik at tænke lange gange og kontorer, hvor pladsen skal uddeles efter ansættelsesforhold, skal man begynde at tænke rummene mere intelligent. Rummene skal kunne understøtte nogle af de forskelligartede ting, der foregår på en arbejdsplads hver eneste dag, siger Eva Bjerrum og uddyber:

- Det er spændende at se de steder, hvor man laver mange typer rum; cafemiljøer, projektrum og mødefaciliteter, som beviser, at folk kan lave mange af de samme aktiviteter i forskellige typer rum, og gøre det bedre. Vi skal ændre vores tankegang. Hvorfor kan man ikke have et møde i kantinen, i stedet for at den skal stå tom syv timer om dagen? Man skal kunne bevæge sig rundt og gøre tingene der, hvor man synes det er rart at være, der hvor det passer bedst på de arbejdsopgaver, man har. Arbejdspladsen skal være en magnet, det skal være spændende at komme der og sjovt at være der og sparre med dine kolleger og arbejdspladsen skal understøtte både samarbejde og individuelt arbejde, siger Eva Bjerrum.

Mangler ord

Et enormt stort problem for denne udvikling er dog, at der endnu ikke er et fyldestgørende ord for det. Gennem tiderne er det blevet kaldt meget, med større eller mindre forståelse for den egentlige proces: New Office, New Ways of Working, Ny Kontorindretning og så selvfølgelig Storrumskontorer. Eva Bjerrum fortsætter:

- Folk bruger ordet storrum om alt fra et sted, hvor der sidder tre medarbejdere, til steder, hvor der arbejder 100 mennesker i små båse. Der mangler ord for det, at man tænker indretning som et strategisk redskab i forskelligartede og blandede miljøer.

- Vi taler i dag om det i en stor pærevælling, og det giver ingen mening, for når vi så taler om, hvorledes det fungerer godt eller dårligt, hvad er det så vi snakker om? Snakker vi om de steder, hvor medarbejderne selv har valgt det, eller snakker vi om der, hvor medarbejderne får det trukket ned over hovedet, for at virksomheden kan spare kvadratmeter. Sidder man sammen med nogle, man har en social og faglig kontakt med, eller er man bare vilkårligt placeret i et åbent miljø? Har man et fleksibelt arbejdsmønster, hvor man både arbejder hjemme og mobilt og har arbejdspladsen som mødested, eller er du der hver dag? Alle disse ting snakker man om som om det var det samme, påpeger Eva Bjerrum.

Rum til mange i stedet for mange i ét rum

Hos mtre søger man for hver enkelt organisation at skabe den unikke værktøjskasse, der på den bedst mulige måde understøtter organisationens behov på kort og lang sigt.

- Hovedparten af vores kunder opererer i meget dynamiske markeder, og den fysiske ramme, der skal binde organisationen sammen, både fysisk og kulturelt, må ikke blive en statisk eller hæmmende faktor for kundens udvikling. Vi rådgiver også vores kunder til fremadrettet at fokusere på at flytte mennesker, og ikke vægge og inventar, siger Anne Sarto.

- Procesmæssigt tænker vi også i modrum, dvs. er arbejdet til daglig stillesiddende koncentreret, har du måske behov for et rum til bevægelse og dialog. Er arbejdet derimod mere hektisk, skal der måske i højere grad skabes rum til ro og eftertanke.