• Klik her

Nyt dansk samarbejde om designmøbler

sandgren-jakobsen-connect

Den anerkendte danske møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen har indledt et nyt samarbejde med Bernstorffsminde Møbelfabrik. Fabrikken skal producere et nyt spisebord, Connect, i samarbejde med andre danske producenter.

- Jeg er glad for, at det stadig kan lade sig gøre at producere designmøbler i Danmark til rimelige priser, og dette er forhåbentlig blot begyndelsen på et frugtbart samarbejde, siger Hans Sandgren Jakobsen.

De massive bordben bliver fræset og pudset hos Orebo på Sjælland, mens Bernstorffsminde Møbelfabrik samler materialerne til det færdige bord. Materialerne er europæisk valnød og eg samt stål.

Den gedigne kvalitet og det tidløse, gennemtænkte design gør Hans Sandgren Jakobsens bord til et ideelt valg til dem, der kan lide at være på forkant med dansk design.

Bordbenene står som slanke, stabile stammer. Herfra udgår elegante stålgrene, der bærer bordpladen. Connect fås i længder fra 2-3 meter i tre udgaver; massiv eg, massiv valnød eller hvid laminat med sortbejdsede ben. Bordene forhandles i 25 af de uafhængige "hvide butikker".

Bernstorffsminde Møbelfabrik har lang tradition for at samarbejde med dygtige danske designere, blandt andet Børge Mogensen, Kaare Klint og Nissen & Gehl.

Hans Sandgren Jakobsen blev uddannet møbeldesigner i 1990, og har siden 1998 haft egen tegnestue i Grenaa.

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner